Artiklen

E: HELLO@NIKOLAJBEBE.DK | T: +45 28407109

Det dynamiske gulv

Arkitekturpsykologiske konsulenter er på vej ind i byggeriets designproces.
En af dem er Nikolaj Bebe, der indvarsler en fremtid, hvor gulvet kan meget mere end at blive gået på.

 


Tekst: Poul Sabroe, redaktør Magasinet Gulv, September 2012 #3

Det gulv, vi kender, er statisk. Gulvet er en del af klimaskærmen, danner bund i huset og er en trafikvej for dem, der bor i det. I den brugssituation er gulvet låst.

- Men sådan behøver det ikke fortsætte, lyder det fra kandidat i pædagogisk psykologi Nikolaj Bebe. Han er specialist i arkitekturpsykologi og en af de få herhjemme, der beskæftiger sig med arkitekturens betydning for menneskers kreativitet og almene velbefindende. Nikolaj Bebes udgangspunkt er forskning, og forskere lever med et konstant: ‘hvad nu hvis … ?’

- Hvad nu, hvis gulvet i stedet for at være stationært blev dynamisk? Hvad nu, hvis en topbelægning på gulvet kunne foldes eller rulles i alternative former og danne supplerende møbler i rummet? Kunne man indbygge foldbart inventar i gulvet? Kan gulvet fra sin nu rent horisontale dimension udvikles til at levere funktioner i 3D?

Sådan lyder nogle af Nikolaj Bebes forslag. Og han stopper ikke der, men ser en fremtid, der dynamisk tilpasser gulvets overflader efter de funktioner, de skal facilitere; skolens elever eller virksomhedens ansatte vil f.eks. bruge gulvet som et værktøj, der aktivt støtter deres arbejdsproces – eksempelvis som en tavle, hvorpå man kan tegne og skrive. Målet er, at gulvet fra at være en inaktiv, stille flade udvikles til at være et levende, dynamisk værktøj. Gulvet optræder ikke som en begrænsning, men som et åbent, inspirerende og forandringsparat landskab til kreativ udvikling.

Det interaktive gulv?
- Ja, men interaktivt på et simpelt, ikke-teknologisk plan. Gulve i rollen som højteknologiske apparater med chips og sensorer, som de optræder i science-fiction fantasier, er mindre levedygtige, bl.a. fordi teknologien er forældet, endnu før gulvet er taget i brug. Det interaktive element i min tankegang består i, at gulvet i sin formgivning nok er tilpasset arkitektur og formål, men samtidig i afsættet er neutralt og udfordrer sine brugere med sin funktionalitet. Når gulvet kan mere end det at være den flade, vi betræder, så vil det inspirere os til selv at udvikle dets egenskaber.

Gulv som inventar

Eksempel?
- De findes endnu ikke realiseret, men målet er en delvis fusionering mellem møbler og gulvbelægning, så gulvet indgår som en del af inventaret og i samspil hermed og omvendt. Vi har eksempler på, at de to integreres, men endnu mangler vi de artefakter, der kan skabe den dynamiske løsning.

Som betyder … ?
- At gulvet kan indgå som en del af inventaret, når behovet er der, men også – når behovet ændrer sig – kan returnere til sit udgangspunkt. At en flise i et modulgulv f.eks. kan blive til et bord, fordi en hæve-sænke konstruktion er indbygget under den del af fladen gemt i undergulvet.

Er det muligt?
Vi ved det endnu ikke, men det er et potentiale, der er værd at undersøge. Derfor vil jeg også gerne i dialog med producenter af såvel inventar som gulve for sammen med dem at udarbejde en erhvervs-Ph.D. med det mål at udforske og beskrive nye hybride løsninger i grænselandet mellem inventar og gulv.

Hvorfor?
- Fordi vi er på vej mod en brugerdrevet interaktionsarkitektur, der vil motivere vores adfærd – eller det modsatte – og som vil skabe en ny forståelse for, hvordan arkitektur og indretning er med til at påvirke vores hverdag. Den udvikling vil inddrage psykologien som en byggefaglig disciplin på niveau med arkitekt og ingeniør – og med de udførende. Til de brugerdrevne løsninger vil vi få brug for en produktudvikling, som ny forskning kan være med til at sætte i gang.

Arkitektur 3.0.

Brugerdrevet – hvordan?
- Den tidligste arkitektur – og den mest statiske – kalder jeg version 1.0. Det var den, der hovedsageligt så huset som en organiseret klimaskærm og som skabte og definerede industrisamfundet med sine faste rammer og funktioner. Med kommunikationssamfundet kom den næste arkitekturgeneration, som især fokuserede på det aktive arbejdsmiljø, projekttilpasset indretning med eksempelvis ‘clean desk policy’, og som satte de første spirer til øget brugerindflydelse.

Dagens og fremtidens kreative vidensamfund kalder dog på en arkitektur version 3.0. Her vil vi opleve arkitekten i rollen som
en ligeværdig medspiller, snarere end den styrende koordinator. Arkitekten former rammerne for projektet sammen med ingeniør og adfærdskyndige – f.eks. arkitekturpsykologer. Når det kommer til indretning, udfyldelse og detaljering, så er det brugerne, der bestemmer. Og de valgte løsninger skal være åbne – læs: ikke-låst til en bestemt funktion – og multifunktionelle for at understøtte, styrke og inspirere til innovation. Også på gulvet.

Hvordan vil du overbevise en konservativ byggebranche om, at et gulv skal være forandringsparat på samme måde, som vi kender det fra foldevægge, modullofter og dynamiske facader?
- En arkitektur, der understøtter læring og videndeling, behøver ikke blive mere kostbar, hvis løsningen tænkes ind i designprocessen fra begyndelsen. Tekniske forhindringer kan man som regel overvinde gennem udvikling. At der ud fra det, vi her har beskrevet, er behov for nye produkter, er der næppe tvivl om. Tilbage står den konservatisme, der modarbejder al forandring. Til den er der bare at sige, at intet kan lade sig gøre, hvis ikke man prøver.

Derfor er det også vigtigt, at vi kommer i gang med dialogen. En brugerdrevet interaktionsarkitektur vil ikke bare stimulere indlæring og videndeling, men også gøre os alle sammen klogere på design og arkitektur. Den viden kan vi derefter overføre til andre arbejdsprocesser. Og det passer mig fint: Design bør ikke være en disciplin for de få, men en fælles sag for flertallet.

Seks designgreb

Nikolaj Bebe har udviklet seks designgreb til planlægning af god arkitektur, når det gælder skolebyggeri. De kan med fordel også anvendes til formgivningen af f.eks. erhvervsdomiciler.

1. Stabilitet og destabilitet
2. Understøttelse af flow
3. Sammenhæng og tydelighed
4. Ejerskab og motivation
5. Den kreative proces
6. Rammer for kommunikation

Læs mere på: blivklog.dk/page14037.aspx

CV

Nikolaj Bebe er kandidat i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet og har specialiseret sig i design- og arkitekturpsykologi: Hvordan påvirkes kreativitet og innovation i lærings- og arbejdsmiljøer af arkitektur, design og artefakter. Nikolaj Bebe yder proces- og bygherrerådgivning med afsæt i psykologi, design og arkitektur i forhold til kreativitet, innovation, læring og almen menneskelig sundhed.

Nikolaj Bebe skrev sit speciale i samarbejde med Universe Research Lab under forskningsprojektet MMALP – Mange Måder At Lære På. Projektet undersøgte de fysiske rammers betydning for kreativitet og læring i folkeskolen.

Nikolaj Bebe initiativtager og medgrundlægger af Dansk Forskningsnetværk for Arkitekturpsykologi.